Digital Jura

Juridiske og etiske aspekter af digital markedsføring

· @Jonas

Nyheden: Fra 2. august 2026 skal AI-billeder i reklamer mærkes

Siden 2. august 2026 har danske virksomheder haft pligt til at mærke realistiske AI-genererede billeder, videoer og lydklip i deres markedsføring. Det er ikke længere god stil, men et lovkrav.

Det skriver AutoBranchen Danmark i nyheden Ny lov: Nu skal du mærke AI-billeder fra 10. august 2026. Reglerne kommer fra artikel 50 i EU’s AI-forordning, som gælder direkte i Danmark. Advokatfirmaet Kromann Reumert har en grundig juridisk gennemgang i Nye krav til mærkning af AI-genereret og AI-manipuleret indhold fra 6. august 2026.

Hvad går problematikken ud på?

Kernen er, at forbrugere skal kunne se forskel på det ægte og det kunstige. Generativ AI kan i dag lave produktbilleder, modeller og miljøer, der ikke kan skelnes fra fotos. Uden mærkning kan en reklame vise noget, der aldrig har fundet sted.

AI-forordningen kalder det en deepfake: AI-skabt eller AI-ændret billede, lyd eller video, der ligner virkelige personer, steder eller begivenheder og fejlagtigt fremstår ægte. Det er virksomheden, der bruger værktøjet, som har pligten til at mærke – ikke kun den, der har lavet værktøjet.

Reglerne i korte træk:

  • Hvad skal mærkes: Realistisk AI-indhold, fx et ægte produkt sat ind i et miljø, der kunne være ægte, men ikke er det.
  • Hvad skal ikke mærkes: Almindelig redigering som skarphed, farver og fritlægning – og klart urealistisk indhold som tegneserier eller en flyvende elefant.
  • Hvordan: Mærkningen skal sidde på det enkelte billede eller den enkelte video og være synlig ved første visning. En generel note på hjemmesiden er ikke nok.
  • Konsekvens: Bøder på op til 15 mio. euro eller 3 % af den globale omsætning. I Danmark fører Digitaliseringsstyrelsen tilsyn.

Forordningen forbyder altså ikke AI i markedsføring. Den kræver, at man er ærlig om det.

Udfordringer, jeg ser

Den største udfordring er gråzonen: Hvornår er et billede “realistisk nok” til at kræve mærkning? Loven er klar i yderpunkterne, men det meste markedsføring ligger midt imellem.

  1. Grænsen er uskarp. En ny baggrund bag et produkt skal mærkes, mens bedre farver ikke skal. Men hvad med en AI-forbedret himmel eller en fjernet person i baggrunden? Den vurdering skal laves billede for billede.
  2. Content produceres hurtigere end der tjekkes. Sociale medier kræver mange opslag hver uge. Hvis AI er en fast del af produktionen, skal mærkningen også være en fast del af godkendelsen – ellers glipper den.
  3. Ansvaret er spredt. Bureauer, freelancere og influencere laver ofte indholdet, men det er virksomheden, der offentliggør det. Uden klare aftaler ved ingen, hvem der har brugt AI.
  4. Mærkning kan skade troværdigheden. Et lille “AI-genereret”-ikon kan få et produkt til at virke mindre ægte. Det frister til at bruge AI lige under grænsen i stedet for at mærke.
  5. Etik rækker længere end loven. Selv indhold, der ikke kræver mærkning, kan give et forskønnet billede af et produkt. Markedsføringslovens forbud mod vildledning gælder stadig, uanset AI-forordningen.

Hvordan påvirker det virksomheder?

For virksomheder betyder reglerne nye arbejdsgange, ikke et stop for AI. De kan stadig spare tid og penge på AI-billeder, men skal bygge kontrol ind i processen.

  • Overblik: De skal kortlægge, hvor AI bliver brugt i annoncer, på sociale medier og i webshoppen.
  • Faste retningslinjer: En intern standard for, hvornår og hvordan der mærkes, fx med EU’s officielle AI-ikoner.
  • Krav til samarbejdspartnere: Aftaler med bureauer og influencere bør sige, at AI-brug skal oplyses og mærkes.
  • Risiko: En fejl kan koste store bøder – men for de fleste er tabet af kundernes tillid den største risiko.

Der er også en mulighed. Virksomheder, der er åbne om deres AI-brug, kan bruge det til at vise, at de er troværdige. Det kan blive en konkurrencefordel, når kunderne bliver mere skeptiske over for det, de ser online.

Hvordan påvirker det forbrugere?

Forbrugerne er dem, reglerne skal beskytte. De får bedre mulighed for at vurdere, om det, de ser, er virkeligt, før de køber.

  • Mere gennemsigtighed: Et mærket billede fortæller, at produktet eller stedet måske ser anderledes ud i virkeligheden.
  • Mindre risiko for skuffelse: Færre køb baseret på billeder af noget, der ikke findes.
  • Men ingen garanti: Mærkningen virker kun, hvis forbrugerne lægger mærke til den. Ser man den overalt, kan den blive overset ligesom cookie-bannere.
  • Ny skepsis: Når nogle billeder er mærket, kan forbrugere begynde at mistænke også de umærkede. Tilliden til billeder online kan falde generelt.

Reglerne flytter altså en del af ansvaret fra forbrugeren til virksomheden. Det er en rimelig fordeling, fordi det er virksomheden, der ved, hvordan billedet er lavet.

Hvad betyder det for mit fremtidige marketingjob?

For mig bliver AI-mærkning en del af hverdagen fra dag ét. Som kommende markedsføringsøkonom er det netop mig, der kommer til at lave og godkende det indhold, reglerne handler om.

Jeg skal i praktik hos Endurance Sport, som har både webshop og fysisk butik. Her kan jeg se reglerne udspille sig direkte. AI kunne fx sætte en cykel eller en våddragt ind i en flot natur- eller racescene. Det ville være billigere end et fotoshoot, men et sådant billede skal mærkes. Kunder, der køber udstyr til flere tusind kroner, skal kunne stole på, hvordan produktet ser ud.

Jeg tager tre ting med mig:

  1. Juraen er en del af faget. Jeg skal kende både AI-forordningen og markedsføringsloven, ligesom jeg kender SEO og annonceplatforme.
  2. Mærkning skal være en fast rutine. Jeg vil gerne være med til at lave en enkel tjekliste til godkendelse af indhold, så ingen skal huske det i farten.
  3. Ærlighed er en styrke. Jeg vil hellere vise kunderne, hvordan vi bruger AI, end risikere, at de selv opdager det.

AI bliver et af de vigtigste værktøjer i marketing. Den, der forstår både mulighederne og reglerne, bliver mere værdifuld for en virksomhed – og det vil jeg gerne være.

Scroll to Top